Citroën afslører sit nye flagskib: C5 X
C5 X ER HELT SIN EGEN
Den nye C5 X bryder fuldstændig med designkoderne i D-segmentet og fremstår som en unik model, der blander elementer fra den traditionelle sedan og stationcar i en cocktail tilsat et twist af SUV. Resultatet er en crossover fastback med aerodynamiske linjer, en høj hoftelinje og coupé-inspireret profil. Citroëns v-formede lyssignatur er integreret på både front og bagende, hvilket understreger slægtskabet med den nye C4.
Frihøjden er øget for at understreget SUV-looket og tilbyde kunderne en højere køreposition. I tråd med dette er C5 X i de fleste versioner udstyret med 19” Tall & Narrow dæk. Den har en længde på 4,805 m, en bredde på 1,865 m og er 1,485 m høj, hvilket størrelsesmæssigt placerer den i hjertet af D-segmentet. Akselafstanden er 2,785 m og det giver gavmilde pladsforhold for passagerne på bagsædet.
ABSOLUT KOMFORT
Kabinen i C5 X byder passagerne velkommen til en loungeatmosfære med komfortabel elegance, hvor der har været fokus på at skabe praktiske løsninger kombineret med underspillet teknologi. Det har været en prioritet at skabe rummelighed både for og bag, hvor der er god benplads, albuerum og ikke mindst loftshøjde.
Komforten understreges af Advanced Comfort sæderne, som har en særlig polstring og er udført i et tykkere skum med en ekstra tæthed. Disse kompletteres af Citroëns signatur: Advanced Comfort-affjedringen med progressiv hydrauliske stop, der i C5 X PHEV versionen er taget et skridt videre, idet der her er tale om en aktiv, justerbar affjedring med tre forskellige indstillinger.
C5 X rummer en stationcars praktiske features. Bagagerummet er på hele 545 liter og kan forøges til 1.640 liter med bagsæderne nedfoldet, hvilket desuden giver et helt fladt gulv. Den har en bred åbning med lav læssehøjde og mulighed for håndfri åbning.
I tråd med Citroëns ë-Comfort filosofi tilbydes C5 X ud over en benzinmotor også med plug-in hybrid drivlinje. Kombinationen af den komfortable affjedring og kørsel på ren el forstærker køreglæden, samtidig med at plug-in hybrid teknologien sikrer en fleksibilitet og mulighed for køre på langtur uden at skulle tænke på opladning. Den samlede systemydelse for plug-in hybrid versionen er 225 hk og den elektriske rækkevidde er 50 km med en maksimal hastighed på 135 km/t.
STATE-OF-THE-ART TEKNOLOGI
Med C5 X introducerer Citroën et nyt, udvidet Head-up Display i farver, der projiceres på forruden. Dette sikrer, at føreren får alle nødvendige informationer om fart, navigation etc. uden at skulle tage øjnene fra vejen. Herudover er C5 X udstyret med et nyt opkoblet interface, der opdaterer i realtid. Det er kombineret med en 12” HD touch skærm, som spejler Mirror Screen uden, at smartphonen skal være tilsluttet via kabel. Interfacet er designet som en tablet med touch skærm og der er mulighed for at tilpasse indstillingerne til ens personlige præferencer. Systemet har en intuitiv stemmestyring, der besvarer spørgsmål og udfører kommandoer.
Bag rattet vil føreren opleve en række køreassistentsystemer, der bruger de radarer, kameraer og sensorer, som er placeret rundt om på bilen: Highway Driver Assist, Adaptiv fartpilot med aktiv vejbaneassistent, Rear Cross Traffic Alert, 360 graders kamera samt nøglefri adgang og start.
C5 X vil blive lanceret medio 2022.
Skal vi kontakte dig?
Andre nyheder
- Vejen Kommune
- DANMARKSPREMIERE: NY CITROËN ë-C3
- Peugeot forhandler
- Januar udsalg 2024
- Jul 2023
- December
- Vinterhjul skift
- Vejen brugt bils weekend
- Fast Track Days
- Bazar Dage
- Vi køber din brugte bil
- Danmarkspremiere Ny C4 X
- Påsken 2023
- Tid til sommerhjul
- Brugt bils weekend
- NY Citroën ë-C4 X
- Nytårskur 2023
- Værksted
- Black Week
- Upgrade Days
- Lancering NY C5 X
- Turdage
- Best Seller Days
- Nytårssalg 2022
- Jubilæum
- Sommersalg 2021
- En bil for alle
- NY Citroën C5 X
- Forårssalg
- Tandremsskifte
- Påsken 2021
- Forårsudsalg
- Elite-Forhandler 2021
- NY Citroën C4
- COVID-19 update
- Online Nytårssalg
- Jul 2020
- Vinterhjul
- NY Citroën C3
- C5 Aircross Plug-In Hybrid
- Sommersalg
- Fordelsdage
- Leasing Days
- Påsken 2020
- Coronavirus
- Super Deal Days
- Citroen-Elite-Forhandler
- Basisservice
- Glædelig jul
- Golden Days
- Value Days
- Skift til vinterhjul
- Citroën black days
- 10 års jubilæum i Gram
- Åbningstider i Påsken
- NY C5 Aircross
- Afgiften stiger
- Kampagne: Tandremsskifte
- Nytårsudsalg
- Citroën tømmer lageret
- Ny Jepsen Biler hjemmeside
- Se den nye Citroën C5 Aircross